På konferencen #EASD2020 var et gennemgående tema “Fremtidens diabetesbehandling” og vi konstaterede at nogle mente, at der ikke var et alternativ til insulinbehandling. Andre mente at kommercielle hybrid cloosed loops var fremtiden, men det nationale udbud af insulinpumper og glykosemålere er udformet så det holder nye aktører væk fra det danske marked og inviterer til at byde med gamle produkter.
Oplæg fra Bjørn Elliason om fremtidens diabetesbehandling
Den svenske professor Bjørn Elliason indledte oplægget med tørt at konstatere at der ikke var noget alternativ til insulinbehandling af type1 diabetes. Dette gælder både på kort og mellemlangt sigt.
Så kastede han sig ellers ud i en tour de force af en gennemgang af de sidste 20 års forskning i supplerende medicinsk behandling af type1 diabetes med metformin, forxiga, amylin, glp1 analoger etc. Isoleret set er der mange fordele med den supplerende behandling i form af vægttab, forbedret HbA1c og mindre udsving i blodsukker men for han havde et stort men.
Forbedringerne er relativt små og der er betydligt med ubehalige bivirkninger og risikofaktorer. Så han konstaterede afslutningsvis også ret tørt, at der bestemt var enkeltpersoner som kunne have gavn af supplerende medicinsk behandling men forbedringer som følge af sensorstøttet med behandling med pen eller pumpe gjorde at de blev færre og færre.
Beta celle erstatningsterapi: Er det kuren for type 1 diabetes?
Den hollandske betacelle ekspert Eelco de Koning holdt forelæsning om ”Beta cell replacement therapy: the cure for type 1 diabetes?” hvor han gennemgik udvikling i forhold til:
- transplantation af bugspytkirtler
- af insulinproducerende celler
- stamcelle behandling.
Hans konklusion var, at transplantationsbehandling faktisk var for nedadgående og vil falde yderligere i de kommende år. Barrieren for at give den slags behandling bliver højere og højere, som følge af bedre teknologiske behandlingsalternativer. Det er faktisk kun for de personer med alvorlige nyreproblemer at transplantationer regelmæssigt anbefales. Det er et langsigtet potentiale i stamcelle behandling, men ikke noget som kan forventes tilgængelig lige foreløbigt.
De mulige forbedringer af diabetesbehandlingen som følge af ny teknologi overstiger for langt de fleste personer med type 1 diabetes både den supplerende medicinske behandling og alle former for betacelle behandling.
Teknologien er det nye insulin
På kort og mellemlangt sigt betyder det, at fremtidens diabetesbehandling er teknologidrevet! (vi skal dog ikke glemme Insulinforbedringer fra #Novonordisk og andre fx 1 uges basalinsulinen Icodec, men det skriver vi om i en anden post).
Den konklusion satte Tine og jeg os for at efterprøve i en lang række andre præsentationer og forelæsninger. Præsentationerne og studierne på den teknologiske side har været utrolig konsistente – fra virksomhederne:
- Diabeloop
- Insulet
- Medtronic
- Betabionics
- Dexcom
- Abbot.
De rapporter om små eller store forbedringer på alle relevante parametre. Der er selvsagt masser af forbehold og udsving, men billedet er meget ensartet på teknologisiden og faktisk så kedelig at vi skal spare jer for en individuel gennemgang, skriv og spørg hvis der er noget specifikt i vil vide så graver vi det frem.
Hvad nyt på teknologifronten?
På EASD var der virkelig mange studier af kommercielle hybrid cloosed loops i utallige varianter, (herunder to små studier af nye systmer hvor insulin kombineres med glukagon eller Amylin). De rapporterer også stort set enslydende konklusioner:
- Det er sikkert at bruge feedbackmekanisker mellem sensor og pumpe, også til børn og unge
- HbA1c bliver forbedret
- Time in range stiger
Absolut ingen overraskelser her (og studierne er også designet til at nå en positiv konklusion, det skal man aldrig glemme).
Indsigterne fra kommerielle hybrid clossed loops er almindeligt kendt og accepteret i DIY kredse i flere år. Det er virkelig positivt, at se hvordan den brugerdrevne innovation har sat agendaen for industri og forskning.
Nu hvor forskning og regulatorisk arbejde nærmer sig DIY fronten, er vores håb at fleksibiliteten og forbedringerne kan komme en meget bredere gruppe af personer med diabetes til gode. For realistisk set er det kun en meget lille gruppe, som har mulighed for at bruge DIY teknologier, selvom den bliver stadig mere tilgængelig og nem at anvende.
Offentlige indkøb er den største trussel
Den sidste store barriere er desværre en af de værste, nemlig den offentlige administration. Indkøbsorganisationen i Region Midtjylland har egenhændigt besluttet hvad vi har behov for og hvad der skal være tilgængeligt og til hvilken pris som er den rette.
Det nationale udbud af insulinpumper og glykosemålere er udformet så det holder nye aktører væk fra det danske marked og inviterer til at byde med gamle produkter. Der er en kæmpe risiko for at vi bliver sat år tilbage i tilgangen til ny teknologi, og det danske marked bliver prioriteret yderligere den. Det står i skærende kontrast til hvor verdensklasse diabetesbehandlingen er på vej hen, men illustrerer desværre alt for godt den ressourcekonflikt vi er en del af.
Den kan bare ikke løses med kortsigtet kassetænkning, den kræver et langsigtet og helhedsorienteret perspektiv. Det er vil allesammen nød til at forlange af vores politikere og sundhedsvæsen.
