Gæsteblogger tilbyder Annabianca Milter, at gøre brug af hendes erfaring med diabetes og spiseforstyrrelse til familier med unge, som har fået diabetes type 1. Hun ved, fra hendes egne erfaringer hvor svært det er for børn, unge og deres familier, når diabetes kommer ind i deres liv. Læs hendes historie om at få diabetes, som barn.
Skrevet af Annabianca Milter
Læsetid: 5 Minutter
Fik diabetes type 1, som 8-årig
For ca. 34 år siden lå der en 8-årig pige i en seng på børneafdelingen på Roskilde Sygehus. Hun havde fået monteret et drop efter flere forsøg, og fastede nu på 8. time, fordi læger skulle finde ud af, hvor insulinfølsom, hun var.
Hun kiggede op på et billede, der hang på modsatte væg. Det var et højhus med mange vinduer på blå baggrund. I det øjeblik var det dét holdepunkt, hun havde. Og hun spurgte sin mor: ”Mor, betyder det, at jeg bliver afhængig, ligesom en narkoman?”
Hårdt og svært for hele familien, da diabetes kom ind
Hendes mor græd indvendigt, for hun ville ønske, hun kunne tage den smerte og den skæbne på sig, som i øjeblikket virkede uvis. Det gjorde hendes far også. Han havde ikke grædt før i sit voksne liv. Men den dag græd han. Dette var den 27. november.
Og hun blev udskrevet den 14. december, efter at have lært at håndtere sprøjter, sprit og ampuller, et af de første blodsukkerapparater, der var at få, kulhydrater, fedt og proteiner.
Da de kom hjem fra sygehuset, var alt julesødt fjernet for ikke at friste unødigt. Det gjorde hende ked af det, for selvom hun ikke måtte spise noget, var det en del af julen, der var fjernet. Hun besluttede sig for, at hun ikke ville have særlige hensyn.
Vægtkurven steg lidt og det printede sig ind i hendes selvbillede
Pigen voksede, var til ”kontrol” på ambulatoriet og var ”eksemplarisk”. Længe. Det var aldrig sjovt at skulle til ”kontrol”, for ingen synes det er sjovt at skulle kontrolleres af andre, og hun kunne heller ikke lide af skuffe nogen.
En enkelt ældre overlæge mente til en kontrol, at vægtkurven var steget lidt mere end den skulle, og italesatte det. Pigen var 10 år. Men hun forstod det han sagde. Og det printede sig ind i hendes selvbillede.
Familien indrettede sig efter diabetes, så det ikke skulle være ”noget særligt” at have type 1 med som fast gæst ved middagsbordet. Men bekymringerne var der altid.
Teenager og udviklede spiseforstyrrelse diabulimi
Når hun var på egen hånd og ved tankerne om fremtiden, om natten. Ville hun få lavt blodsukker? Ville hun vågne? Hendes mor var ofte inde og mærke på hende i løbet af natten for selv at kunne finde ro.
Da pigen blev teenager, blev det med ”kontrol” for meget. Det gjorde det også at være ”eksemplarisk diabetiker”. Hun gik i gymnasiet og var god til det, men årelang opmærksomhed på højde, vægt, mad og skemaer. En hverdag, der skulle til status hver 3. måned, gjorde, at hun så noget andet end sig selv, når hun kiggede i spejlet.
Hun udviklede en spiseforstyrrelse, og fordi hun vidste, at det er insulin, der giver cellerne adgang til næring, undlod hun at tage den mængde insulin, hun skulle. Sådan undgår man at tage på… Og det er sådan, man risikerer at få følgesygdomme i tilkøb.
Der er mange, der deler om ikke hele historien, så elementer af den. Og der er mange forældre og familier, til børn og unge med type 1 diabetes, der er konfronteret med uro, bekymring, afmagt og sorg over diagnosen og dens betydning.
Kom ud af spiseforstyrrelsen og mine erfaringer vil jeg dele med andre i samme situation
Ovennævnte historie endte godt. Pigen kom igennem det, der var meget selvdestruktivt. Fik sig en kandidatgrad, godt job, blev gift og fik tre sunde børn.
“Hun er mig. Og jeg har i mange år tænkt, at mine erfaringer skulle gøre en positiv forskel for andre diabetesfamilier.
Jeg har uddannet mig inden for terapi og coaching, og har arbejdet med det i mange år. Men først og fremmest har jeg fundet det frie liv med diabetes.
Jeg drømmer om at bruge mine kompetencer og erfaringer til at hjælpe børn, unge og familier med at kunne se muligheder og føle at livet er deres, og ikke styret af bekymring og begrænsninger”.
Annabianca har uddannet sig inden for terapi og coaching, og har arbejdet med det i mange år. Hun fik diabetes, som 8-årig og har nu haft diabetes type 1 i 34 år.
Hun ønsker, at gøre en positiv forskel og bruge hendes viden og erfaringer med diabetes type 1 og spiseforstyrrelse til at hjælpe børn, unge og familier, som har fået diabetes inde på livet.
Kontakt Annabianca Milter
Du kan kontakte Annabianca og gør brug af hendes erfaring med diabetes og spiseforstyrrelse via hendes Facebookprofil eller hjemmeside:
Hvad er diabulimi og hvor kan også du få hjælp?
Diabulimi er en spiseforstyrrelse hos piger med diabetes type 1, som underdoserer deres insulin for at opnå vægttab.
LMS står for Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade.
De kan også give viden, rådgive, vejlede og tilbyde hjælp i forhold til spiseforstyrrelse.
Bor du i region Midtjylland, kan du få hjælp fra Steno Center Århus.
De er de første i Danmark, der har etableret en systematisk indsats, som skal sikre tidlig opsporing og målrettet behandling af forstyrret spisning blandt børn og unge med type 1 diabetes.
Læs mere om projektet her
