Børnediabetes Type1 er en af tænketankens vigtigste og næreste samarbejdspartnere. Børnediabetes Type 1 bidrager løbende økonomisk med støtte til vores arbejde.
Super dygtige og erfarne samarbejdspartnere
Folkene bag Børnediabetes Type 1 er fædre til unge voksne, der lever med type 1 diabetes. De har derfor selv type 1 diabetes helt tæt inde på livet. Finn Kristensen, Morten Brixhuus og Michael Manniche er ligesom os drevet af et stort personligt og livslangt engagement i type 1 sagen.
Især Finn Kristensen og Michael Manniche har stor erfaring at trække på fra de mange år, hvor de stod bag JDRF Danmark og blandt andet var med til at stifte Danish Diabetes Academy.
Medudgivere og medunderskrivere
Udover at hjælp med fundraising, er de også medudgivere af vores udgivelser og medunderskrivere af høringssvar. Det gælder eksempelvis rapporten “166 ønsker og ideer til fremtidens diabetesambulatorium” og “Brug af insulin og diabetesudstyr 2020.”
De har været med til at støtte
- “Type1s Techguide” som viser, hvilke pumper og sensorer man kan ansøge om at få
- Kampagnen “Indberet” som fokuserer på at få personer med type 1 diabetes til at indberette defekt diabetesudstyr til Lægemiddelstyrelsen.
- “Fortæl om din pumpe eller sensor“, som er et initiativ som skal samle vores – brugernes – erfaringer og dermed hjælpe alle, som står og skal vælge nyt diabetesudstyr.
Børnediabetes Type 1 står bag ‘Rock The Cure’
Børnediabetes Type1 står bag det traditionsrige og meget festlige event Rock the Cure.
Rock the Cure er et event som hvert efterår afholder et brag af en koncertmiddag i Moltkes Palæ. Det sket for at samle penge ind til type 1 diabetes.
Et andet event Børnediabetes Type1 står bag er Paddle Board på Amager. Her dyster kendte mennesker mod hinanden. Overskuddet går til arbejdet med type 1 diabetes,
Samarbejdspartnere: Udover Rock The Cure afholder Børnediabetes Type1 også padel sport events til fordel for type 1 diabetes. Her ses Finn Kristensen, Morten Brixhuus og Victoria.
Børnediabetes Type1 består af Morten Brixhuus, Michael Manniche og Finn Kristensen. Du kan læse mere om dem her.
#dedoc Diabetes Community haar støttet vores deltagelse i ATTD
#dedoc° har startet et legatprogram for give personer med type 1 diabetes, som laver advocacy arbejde, adgang til at deltage i EASD 2020, ISPAD og ATTD hvert år.
Type 1 – Tænketank for Diabetes deltog på ATTD 2020 i Madrid på et legat og rapporterede hjem derfra via sociale medier. Vi var også med på ISPAD og EASD, som blev afholdt online.
Vi kunne deltage virtuelt takke være dedoc. Dedoc er stiftet og drives af Bastian Hauck. Bastian både modererer og faciliterer et stort og stadig voksende internationalt netværk af personer med type 1 diabetes eller forældre til personer med type 1 diabetes.
Coronapandemien har sat gang i digitale møder. Her er det dedoc voices, der kører online på skærmen. På den måde taler personer med type 1 diabetes fra hele verden sammen
Det er et af Type1s fokusområder at få flere personer, der lever med type 1 diabetes med på de store diabeteskonferencer ATTD, EASD, ISPAD osv. Det er vigtigt for vores demokrati og trivsel, at nogle der selv lever med sygdommen kan fortælle andre om den nye teknologi og ny diabetesbehandling med netop det perspektiv det giver at være sin egen behandler.